”..Og hvordan endte påsken så på Manuelito?”

Fortsættelsen..

Som lovet, ville jeg jo som noget helt nyt opdatere min blog ret hurtigt denne gang, så I lige får den sidste del af ferien med.
Desuden synes jeg, det er på tide, at I ser lidt flere billeder af projektet, så I kan få et bedre indblik i børnenes hverdag her på Manuelito. Så som afslutning på dette blogindlæg, vil der egentlig bare være en længere kavalkade af billeder uden alt for meget tekst!

Manuelito, Honduras - 2016. Den her solnedgang tog ikke lang tid, at vænne sig til!

Langfredag:

Langfredag var egentlig en ganske almindelig dag, når alt kommer til alt. Der skete ikke det store, så der var i høj grad tid til afslapning, hvilket vi også benyttede os af, efter en meget intens ”ferie” med rigtig meget program!
Om aftenen var det dog lidt specielt! – Den første del af aftenen tilbragte jeg sammen med de store drenge på projektet, hvor vi så fodbold! Honduras mod El Salvador! Spændingerne var på sit højeste, og jeg har aldrig hørt nogen huje så højt, som da Honduras scorede det første mål! Drengene løb rundt på hele projektet, for pigerne skulle selvfølgelig ikke misse den info, at Honduras nu var foran – Selvom pigerne nu godt nok ikke gav meget for den kamp! – Og til drengenes store skuffelse endte kampen desværre også 2 – 2. (Ville dog have ønsket, at Honduras havde vundet, så jeg havde kunne se deres reaktion, når det vandt!)
Anyway – efter en hyggelig gang fodbold satte jeg kursen mod pigeværelserne. Der ventede mig godt nok lidt af en overraskelse! – Alle møblerne var blevet slæbt ud, og de havde hentet deres madrasser fra værelserne, for nu stod den altså på max-tøsehygge med det vildeste pyjamasparty, som jeg selvfølgelig også skulle være en del af! Vi så film, drak sodavand, spiste slik, satte hår og hyggede egentlig bare for vildt med hinanden! Det var virkelig en fest!

Vi er klar til MAX-TØSEHYGGE!

Håret er sat! - det hele er perfekt!

Lørdag:

Lørdag skete der heller ikke ret meget i løbet af dagen. Dagen gik stille og roligt, og der var tid til en lille lur, så man kunne indhente det tabte fra natten forinden. (Nogle af pigerne snorker ret højt og fylder ret meget, når de sover)

Om aftenen var det dog igen lidt anderledes. Informationen til os er meget begrænset, så de fleste ting, vi laver her på projektet kommer som oftest, som en kæmpe overraskelse for os, og det gælder også den her! – Vi har som udgangspunkt fået af vide, at vi ikke skal gå udenfor om aftenen – Altså uden for projektet. Pludselig stod de alle sammen klar, for nu skulle vi ned til parken midt i Talanga og spille fodbold og basketball – Vi må have set noget sjove ud i ansigtet, for vi troede nok egentlig lidt, at de lavede sjov med os.
Den var dog god nok – Mange mennesker var faktisk mødt op i parken (hvad der nok er deres torv her i Talanga) – og nu skulle der kæmpes i basketball.
Ikke på noget tidspunkt følte jeg mig bange, så længe vi bare var sammen med alle børnene, og det var virkelig en fed aften! (Jeg har desværre ingen billeder, da det er lidt farligt, at gå rundt åbenlyst med et kamera i Talanga)

Vi har virkelig nydt ferien på Manuelito!

Påskedag!

Så ramte vi pludselig påskedag, og jeg havde virkelig sat næsen op til, at de havde arrangeret den helt store fest! – Det var overhovedet ikke tilfældet. Hele dagen forløb som en ganske normal søndag. Nuvel gudstjenesten handlede da om Jesu opstandelse, men det var også det eneste der fik den dag til at skille sig lidt ud.
Vi havde en gammel aftale med en nogle de ansatte fra projektet, om at vi skulle besøge dem og deres børn. Vi havde bagt en kage til dem nogle dage inden, som de havde hentet og taget med hjem, og så skulle vi medbringe sodavand. Det var meningen, at vi skulle spise det sammen, men da vi kom frem, var kagen for længst forsvundet. Nogle gange mærker man virkelig kulturforskellen. Anyway – De smækkede hurtigt en brownie sammen, og pludselig var der kage igen. Det hører dog under et af de mere mærkelige besøg jeg har været på. Vi havde taget to af de store drenge fra projektet med, og vi blev ellers placeret i stuen, og så så vi faktisk ikke ret meget mere til værterne. Lidt specielt, men vi hyggede os da.
Søndag aften synes vi dog, at der skulle ske noget! – Så vi havde lavet snobrødsdej til 60 mennesker, og nu skulle vi ellers lave ”Pan de Danesa” – dansk brød, det er blevet navnet for snobrød her på Manuelito, og det er et stort hit!
Det er begrænset, hvor mange af dem der reelt set er gode til at lave dem, og ofte ender de meget sorte, og som dej indvendig, men de hygger sig med at lave det, og det er det vigtigste!

Vi gør klar til "Pan de danesa" - Tak til Jonathan og Owen for hjælpen!

2. Påskedag

Mandag var virkelig en stille og rolig dag, hvor jeg for min del egentlig bare læste og slappede af, nærmest hele dagen.

De dage er der heldigvis også nogle af! – Så nu er vi tilbage i skolen, og hvor er det dog hårdt, efter en god ferie!
Om et par dage, er vi på vej mod Costa Rica, så der fortsætter ferien faktisk for os! Så jeg kan allerede afslører nu, at næste blogindlæg ikke kommer til, at handle ret meget om Manuelito.

Projekt "Manuelito" - I billeder!

Nu er det så, at jeg har været rundt, og taget et masse billeder af projektet, så I rent faktisk kan se, hvor det er, jeg har min hverdag lige nu!

Jeg bor i underkøjen! - Den roder ikke ret meget!

Pigesovesalen! - Her bor jeg sammen med en masse fantastiske piger!

Vores dagligstue! - Vi ser gerne film og hygger sammen her!

Det er så den bygning jeg bor i - Jeg vil også gerne vise jer nogle billeder af skolen - både den nye og den gamle.

Denne her skole har til hverdag over hundred børn - I kan selv regne ud, at det måske er lidt tæt!

MEN - Manuelito har visioner om en anden fremtid!

Så der bygges på en ny skole! - Det er meningen der skal være seks af disse bygninger.

Den nye skole er et ret langsigtet projekt, og det kommer til at tage en del år, før den er færdig. Så den gamle skole vil helt sikkert blive brugt nogle år endnu, hvilket er ret trist, da forholdene i bygningerne desværre ikke er særlig optimale til undervisning. Den er ret lyt, den er dårlig isoleret og den er alt for lille. Det larmer altså helt sindsygt, der bliver vildt varmt, så både børn og lærere sveder tran og det hjælper ikke på temperaturen at pladsen er så trang. - Det er helt sikkert en kæmpe udfordring i forhold til at være i skolen!

Vi håber og beder til, at den nye skole hurtigt må stå færdig, men vi ved godt det har lange udsigter, som det er lige nu!

..Og så er der jo resten af projektet!