lørdag den 13. februar 2016

Så er jeg sørme i Honduras!



JEG ER I HONDURAS!!
Puuh så må jeg jo hellere få opdateret den blog her! (Lige nu virker det næsten lidt uoverskueligt, med alle de ting vi oplever!) Nu har jeg snart været i Honduras i 2 uger, og indtil videre kan jeg slet ikke få nok! Kulturen, menneskene! Det hele er bare så spændende og nyt. Det medfører dog også den lille ting, at jeg er rimelig træt sådan nærmest konstant, så om aftenen går jeg om kuld rimelig prompte!
Indtil videre byder hverdagen på en del spanskundervisning. Mere præcist 6 timer om dagen! Så; hola! Como estan en Dinamarca? Jaja man kan vel lidt! ;)
Eej jeg håber selvfølgelig på, at jeg i løbet af de næste par måneder bliver noget bedre til det spanske.

Udover spanskundervisning har vi selvfølgelig oplevet en hel masse. Vi har blandt andet været på museum og generelt hørt en del om Honduras’ historie. Det er virkelig en spændende historie, og det har været så fedt at høre om, hvad Viva blandt andet kæmper for i forhold til, at Honduras er et af de mest korrupte lande i verdenen, og et af de mest farlige.

Vi har også mødt en rigtig flink ung fyr, som har været på et af Viva’s børnehjem, som nu arbejder i en malerforretning her i Teguscigalpa.
Det lyder måske ikke af meget, men den mulighed er kæmpe stor for en ung fyr som ham. Desværre er der mange unge mennesker, som bliver involveret i kriminalitet, da uddannelse ikke er en mulighed for dem. Derfor var det en kæmpe opmuntring, at se, at et af Viva’s programmer, var lykkedes for denne unge mand, som nu får en pæn løn, og derfor kan leve et ordentligt liv uden kriminalitet.
Lige pludselig giver det hele bare meget mere mening, når man ser det virke!


Vi besøgte vores søde mad-mor, Gladys, i hendes hjem! En fantastisk oplevelse, og en ekstrem sød familie!


Søndag d. 7. feb. gik vi en sådan rimelig lang tur, må man sige. Vi besteg to bjerge, der er i udkanten af Tegus. Det var også en rigtig vild oplevelse. Det var sammen med Sandra (vores spansk lærer) og hendes klassekammerater, som jo så har fået lov til, at øve deres engelske på os. Så det var en ren win win, for begge parter, når vi så også kunne øve den smule spansk, som man kan nå at lærer i løbet af en lille uge. 


Sandra og jeg øver spansk! - Vildt svært, men hun er verdens bedste lærer!
Lille bonus info: Sandra er vores helt igennem fantastiske spansklærer, som må være udstyret med den absolut bedste tålmodighed i hele verden, da det spanske es mui deficil!
Hun læser til engelsklærer her i Tegus, og vi har haft det rigtig sjovt med hende, selvom det også har været vildt hårdt!

Efterhånden går dagene bare vildt hurtigt, og allerede i morgen tager Arne, Martin og jeg ud på Manuelito, hvor vi skal være volontører de næste 4 måneder. Det bliver vildt fedt, og lige nu glæder jeg mig rigtig meget, til at se hvad det der venter derude!
Jeg vil gerne benytte lejligheden til, at takke for forbøn og hilsner! Det bliver taget imod med stor taknemlighed, skal I vide, og selvom jeg savner jer, må jeg nok indrømme, at lige nu er det hele bare så spændende, at der faktisk næsten ikke har været tid til det!
Jeg håber på at komme med et nyt blogindlæg inden så længe! See ya!! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar